Tirsdag den 25/10

Opbrud fra Sandanski. HH skal lige først til bageren, men vender skuffet tilbage, hun havde ikke godt brød i dag. Vi smutter ind forbi Kaufland, de har godt brød. På vej ud af butikken møder vi en af de søde medarbejdere fra Villa Melnik. Hun hilser med hele kroppen og lover at hilse alle.

Vi kører mod Bansko. En svær opgave at tage billeder, for det er så flot alle steder. Træerne står med fantastiske efterårsfarver, bjergene rejser sig op over os,og floden løber lige ved vejsiden.

Vi når Bansko og kører lidt rundt for at orientere os. Der skal laves undersøgelser med henblik på turen til september. Vi går rundt i byen, laver aftaler med forskellige restauranter og et bureau der arrangerer Vandreture. På booking.com kan jeg se at næsten alt er optaget i september,det var ikke så godt. Vi finder dog ud af, at det ikke passer, ved at henvende os til et af hotellerne.

Vi er ved at have styr på en del af turen, så nu kan den snart meldes ud, det glæder vi os til.

Torsdag 26/10

Efter en kold nat drager vi videre mod Rila. Der skal dog lige handles i Blachevograd, en god oplevelse at handle i Kaufland. Vi finder let vejen til Rila, som er dejlig nem at køre. Det går opad’ men ikke stejlt. Det er en meget smuk tur med træerne i lysende efterårsfarver i strålende solskin.

Rila klostret lever til fulde op til vore forventninger. Det er ubeskriveligt smukt. Overalt fornemmer man en rigdom og magt, stor ordentlighed og pragt. Klosterets treetagers bygninger omkranser smukt klostergården. Den afsindigt smukke klosterkirke med utallige billeder overalt både inde og ude. Det er det smukkeste vi endnu har set, en sådan overdådighed. Vi forhører os om guide mhp næste års tur, og får telefonnummer og priser af en sød dame. Guide 20 lev, 8 lev /Pers. Vi spørger en meget sky munk for overnatningsmuligheder, 30 lev, med bad på værelserne, men uden morgenmad. Vi kan ikke se værelserne. På vejen ud møder vi en gruppe med en god guide, Martin.

Vi kører videre, ca 4 km til Ivan Rilski, grundlæggeren af klostrets,hule oppe i bjergene. Vi klatre op ad en sti( kræver mobilitet) og kan følge solens leg i de falmende blade, et smukt syn. Et lille kapel ved grotten er meget smuk og stemningsfyldt. Det siges, at hvis man ikke kan kravle gennem hullet i grottens loft, har man syndet. Gæt hvem der kom igennem og hvem der ikke gjorde.

Rila er bestemt en stor oplevelse

Vi kører ned igen og får øje på et skilt til vineri, 6 km, vi drejer af. Efter at have kørt op ad bakke i et godt stykke tid, ca 5 km, kommer vi til en by, ingen tegn på vineri, ingen skilte ingenting, øv en fuser. Vi vender om, prøver ad en meget hullet vej, men nej. Da vi kommer ned igen, kan vi se, at vi skulle være fortsat gennem byen, pyt.

Vi kører videre til Stops Pyramider, som skulle være nogle smukke bjerge. Vi kravler op og op, ret anstrengende ,og når til første af to sektioner. Her er betagende med eventyragtige klippeformationer og milevid udsigt. Vi beslutter at det er nok kravlen for i dag og vender om.

Vi vil overnatte på parkeringspladsen, så vi går en lille tur ned i byen. Et trist syn med mange forladte huse og forfald. Vi når tilbage og får taget et billede af klipperne i solnedgangen, hvor den rustne farve står klart mod de mørke fra de andre klipper og de farverige træer