Den 14/10-17/10

Teknologiens visdom, eller hvad. Vores dagbogsnotater er forsvundet, så en lille opsummering.

Vi drysser mest rundt fra sted til sted. Her er dejlig varmt, og vi ved, at nordpå er det regn og blæst og lavere temperaturer, så vi har ikke travlt, men nyder solen. De fleste af de byer, vi besøger, bærer tydeligt præg af at sommeren er forbi, og det meste er lukket ned. Byerne er mennesketomme, hvilket kan begrædes, for her er meget smukt.. Vi må sande, at kyststrækningen store dele af vejen omkring Europa er besat med mere eller mindre kønsløse ferieresorter, ærgerligt. Men vi møder mange søde mennesker og har god tid til bare at være. Vi bader, læser, spiller spil, synger og spiller musik. Hver dag flytter vi os lidt, vi skal have kørt strøm på bilen.