25/9

En meget rolig nat, eneste forstyrrelse var tyrekalven , som listede rundt om bilen, men da det sagde muhh, vidste jeg at der ikke var fare på færde. En tur op forbi Tatul i dagslys, hvor vi kun blev bekræftet i, at dette er unikt. Fornemmelsen af at der også her er foretaget utallige religiøse ceremonier, stedet er fortryllende, og man føler sig meget lille. Naturen omkring os er så fuldstændig, den eneste lyd er hyrdens kalden og fårenes svar

Vi kører videre, og vejen er bestemt ikke blevet bedre, mange store huller gør at vi zigzagger afsted, og bilen støddæmpere må gang på gang vise deres værd, men her er stadig ufatteligt smukt. Over bjergpas og gennem dale, det varierer hele tiden og køreturen i sig selv er hele oplevelsen værd.

Vi spiser frokost i Zlatograd, en fin lille by med en etnografisk bydel. Husenes byggestil minder meget om Sozopol. Vi besøger det etnografiske museum og går lidt rundt og kigger, en rigtig fin oplevelse. Videre mod , men det var ikke lige så nemt at finde, de gør ikke meget i skiltning. Efter at have spurgt et par gange, var vi på rette spor, men så synes politiet pludselig, at vi er interessante. Først færdselspolitiet, det går hurtigt, men 200m længere fremme vil Grænsepolitiet kigge nærmere på os. Det tager mere end 30 min, og vi kan se at vores tur til grotten bliver mere og mere presset. Endelig får vi lov at køre, men klokken er mange. Vi vil dog tjekke muligheden , da vi når frem. Vi kravler ca 1 km op ad en ret så stejl sti og 191 trappetrin for at konstatere, at der er lukket for i dag, øv. Vi må prøve i morgen, men de varsler massivt regnvejr, og det er ikke sjovt at forcere den sti i regn. Vi må se hvordan det ser ud i morgen