Lørdag den 23/9

Det er så vores sidste dag i Primorsko i denne omgang, det bliver ikke nemt, men vi trænger også til at komme videre,. De fleste af terrassemøblerne er pakket ind, men der skal lige justeres lidt. Efter morgenmaden går vi igang med de sidste vinterforberedelser. Vi må dog lige en tur til havet og have årets sidste dukkert, og havet viser sig fra sin allerbedste side, lunt, blødt og fuldstændig klart og stille.

Så afsted mod Elhovo,en superflot tur, varieret med grønne og efterårsfarvede skove store sletter så langt øjet rækker, og små fattige flækker med skæve huse.

I Elhovo er der bestemt heller ikke nogen storhed, her er meget fattigt, mange huse er ruiner og der ligger beskæmmende megen affald, trist. Men her er dog også lyspunkter. På vores vej gennem byen støder vi i et bryllupsarrangement med meget fine folk, musik og dans. I udkanten af byen er der et fuglereservat, som vi også får kigget lidt på. Vi beslutter os for at spise ude, og HH finder en lokal restaurant, hvor vi igen får alt for megen mad. Øl, pizza, salat og kavarma, ca 88kr incl tips.Tilbage i bilen finder vi ud af, at vi måske har blokeret byens ungdoms bilræsbane, spændende hvordan det udvikler Sigurd