Uden for Primorsko
Beglic Tash er en helligdom fra trackertiden (10.-6. århundrede f.kr), som sammenlignes med Stonehenge. Den består af en mængde store metalitter, opstået efter vulkanudbrud, som er forarbejdet til religiøse ritualer. Bl.a et solur og en 150 t tung sten, som hviler på to punkter. Ved middagstid skinner solen igennem hullet, og har symboliseret solgudens frugtbarhed.
Vi blev inviteret til at overvære et meget stemningsfuldt optrin, hvor unge hvidklædte piger assisterede en præst og en præstinde i et offerritual. Herefter dansede to piger med ild. En meget smuk aften.

Rapotamofloden ligger 5 km nord for Primorsko. Floden og området omkring blev fredet i 1940, og er ufattelig smukt. 226 forskellige fuglearter og rigtig mange fiske og dyrearter lever i og ved floden. På grund af det rige dyreliv og sumpede miljø kaldes floden Bulgareins Amazone.
Små motorbåde bringer turister op eller ned af floden, en meget fin tur. Vi har været på begge ture, meget forskellige, men interessante på hver sin måde.

Plisminova er en lille gård, ca 2 km syd for Primorsko,hvor man kan opleve bulgarsk folklore. Vi mødes af en kvinde i nationaldragt som byder salt og brød. Efter at have spist et enkelt, men fint måltid med vin ad libitum, starter underholdning med dans og sang. Aftenen afsluttes med, at en sigøjner danser på glødende trækul. Han løfter en kvinde og danser rundt med hende, med et stort smil på læben.