Transit gennem Rumænien
Mange overvejelser inden kursen blev sat mod Rumænien. Mange røverhistorier er fortalt og advarsler har lydt. Jeg bekymrer mig mest. Ingen tvivl om det. Vi Googlede og tjekkede på kryds og tværs. Kl 7.35 startede bilen mod grænsen. 25 min senere kl ca 9 (uret skulle lige stilles) var vi afsted i Rumænien. Efter få km med ujævne veje gik det rigtig godt ned gennem først fladt senere bjergrigt terræn med fine gode veje. Langt over forventning.
Et ophold undervejs ved Donaubyen Orsova, hvor fik kaffe, handlede og overvejede at overnatte, men dog valgte at køre videre fra. Ca 65 km videre drejede fra mod højre og landede efter lidt snak hos nogle voldsomt flinke mennesker, der lige skulle vinke farvel til datter og svigersøn (netop blevet gift), som er bosiddende i Italien.
Kaffe,, vin tilbud om værelse. …Så søde mennesker skal man lede længe efter.
Kæmpe nyt hus med masser af plads, grise, høns, ænder, kål, vinstokke you name it. Wauw for en oplevelse
En flot tur gennem Rumænien mod Bulgarien. Vi valgte en stille lille omvej, for lige at mere lokalt med. Jo, meget lokalt med masser af hestevogne, æselkære, store dyreflokke med deres hyrder (enkelte på hesteryg som i det vilde vesten), køer og høns ved vejkanten, man føler sig sat tilbage til en anden tidsalder.Her var der så også dårlig vej. Det skal siges.
Passerede broen over Donau for 6 euro. Vej afgift i Rumænien var 4 euro så alt i alt har vejafgiften været ca 300 kr fra Jelling til Bulgarien.Tænk på Storebæltsbroen. Turen videre gennem Bulgarien mod Sunny Beach gik primært gennem bjergrigt terræn. Så smukt.
Godt at komme hertil. 2801 km fra Bakkedraget i Jelling. Afstikkere nok ca 130 km.
Samlet transportpris ca 2000 kr. Vi har ikke betalt for overnatning, og fortæring er meget billig, om man vælger restaurant elller selfmade.
Vi har hidtil ikke mødt ubehaligheder overhovedet, hverken med politi eller romaer. Trafikken har været ustressende, rolig og gledet tilpas.