Vi fandt vores VW California i dba tredje juledag 2013 og endte med at købe den januar 2014. Bilens kvalitet, stand og pris svarede nogenlunde til det, vi havde forestillet os.
Foråret og sommeren gik med lidt småture for at vænne os til pladsen og mulighederne. Vi var lidt rundt i DK både på betalingspladser og frie pladser.
I 2015 var turene lidt længere dog stadig i DK og Sydslesvig.

Foråret 2016 blev det til en to-tre ugers tur i Luthers og Goethes fodspor. En spændende og prisbillig tur. Det billlige vender vi tilbage til.
Sommeren gik så med at planlægge den første længere tur, som skulle gå til Portugal og Spanien. En tur ud i sensommeren.