Blog Image

ferieforalle

Bid fra tur

Her kan du/I læse lidt om vores oplevelser rundt om i verden.
Vi rejser med vores bobil VW California Westfalia på primitiv, men hyggelig og oplevelsesrig facon.
Vi møder mange spændende mennesker.

Septembertur 2018

On the road Posted on Mon, August 27, 2018 21:00:19

Vi mødes med 12 andre gode danskere i Sofia Airport tirsdag den 18. september 2018 kl 19.xx
Vi overnatter i Sofia.

Den 19. kører vi til Rilaklostret med rundvisning. Besøger grotten.

Kører til Bamsko efterfølgende. Indkvarteres på hotel med spa…..

Den 20. vandretur i bjergene. Ca 15. km…. fri tid i Bansko

Den 21. bussen kører os til Rupid. Besøger klostret. Termalbad, den nye gamle udgravning, Makedonsk kongeby

Kører til Melnik efterfølgende. Overnatter

Den 22. – 24. Melnik, hvor vi bor på hotel med pøl, besøger byen, vinerierne, Klostret mm god tid

Den 24. kører vi til Sofia. Frokost i Sofia. Fri lej til kl 18. Guided tur fra kl. 18. til 20.

Den 25. Afrejse kl 14.05



On the Road 2018

On the road Posted on Mon, August 06, 2018 20:56:33

Så kalder vejen igen. Jelling, København (børn, børnebørn), Gedser, Varnemunde…..gennem Tyskland med retning mod Kroatien. Lidt rundt på Balkan med destination Primorsko (Sortehavet) den 24. august. Ophold i Primorsko godt et par uger. Herefter Melnik for efterfølgende at afvikle turen “Kultur, vin, vandretur Bulgarien 2018” med i alt 14 deltagere inkl. Kirsten og undertegnede.
Program herfor er på vej.

Hvad, der så sker, er lidt uvis. Men et smut omkring Grækenland ….



Bulgarien 2018, september

On the road Posted on Tue, January 02, 2018 21:40:38

Kultur, vin og Vandretur fra den 18. – 26. september.

Vi er nu langt i planlægningen af sensommerens tur til det skønne Bulgarien. Program følger snarest.



Ud af Bulgarien

On the road Posted on Mon, October 30, 2017 14:01:28

Fredag 27/10

Afsted fra Stob efter at have talt med nogle søde englændere, der er på vej sydvest. Det er meget tåget, hvilket gør, at pyramiderne ikke kan ses. Vi er bestemt på at nå til Montana i dag. Vi har ikke motorvejsvignet, så vejen bliver lidt alternativ. I udkanten af Sofia kører vi på brosten og grusvej, men vi kommer stille og roligt frem. Jeg er ikke helt færdig med at købe honning, så det bliver lige til to glas mere. Så er der et brunt skilt til et kloster, men inden vi kører derned, skal vi lige se et grøntmarked. Aldrig har vi set så mange hvidkål, alle boder har virkelig mange kål. Vi bliver tilbudt en meget lille hundehvalp. En mand er klar til at finde en kasse, vi kan have den i, men nej det går ikke, men sød er den. Vi handler lidt, og det var vist en rigelig god handel for ham, vi handlede med, men pyt. Vi kører op til klostret, som slet ikke har den rigdom og pragt, vi har set ved mange andre klostre. Denne er ydmyg, men meget stemningsfuld. Afsted igen ad meget varierende kvalitet af vej. Nogle gange kører vi på så dårlige veje, at vi næsten er klar til at vende om. Men smukt er her, og vi kommer igennem. Endnu er brunt skilt, endnu et kloster, denne gang mere pompøst, men indenfor temmelig mørkt. Der er vist egentlig lukket, men vi sniger os med ind, bliver dog bedt om at gå igen.

Montana er ikke helt, det vi troede, så vi kører videre. Holder et sted helt nede ved Donaus bred, men her er meget, meget øde, hm. Vi kører videre. Generelt er natur og kultur meget anderledes her, mere fattigt og trist. Vi troede, at vi var færdige med dårlige veje,men nej vi har ikke set det værste endnu. Ubeskriveligt, men farten ned, så går det alligevel. Klokken er blevet mange, inden vi når Vidin, byen hvor vi skal krydse Donau

Lørdag den 28.10

Slutter Bulgarien for denne gang. Kører gennem Rumænien ad veje, som vi frygtede godt kunne være lidt trætte og slidte. Men det var noget end frygtet. Der er masser at se på, men missionen er nu at komme til Berlin. Overnatter i Marko i bunden af Ungarn. Har købt motorvejspas til samlet pris 45 EUR ca 335 kr til Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet.

Søndag den 29.10

Starter dagen lidt akavet. Tidszone, sommertid slut! På vej mod Berlin, regn og rusk dårlig vej meget af tiden, men vi når nord for Pragh og overnatter ved en morgenfærdselsåre. Kommer til Berlin og blive mødt med et stykke vejarbejde, der siger spar to. Men når BarbarossaStrasse ved middagstide.

onsdag den 01.11

Efter et par dage i Berlin kørte vi tilbage til Jelling, hurtigere end først planlagt. I alt blev det til 7949 km, Slow Travel.



Vi nærmer os

On the road Posted on Mon, October 30, 2017 13:59:14

Tirsdag den 25/10

Opbrud fra Sandanski. HH skal lige først til bageren, men vender skuffet tilbage, hun havde ikke godt brød i dag. Vi smutter ind forbi Kaufland, de har godt brød. På vej ud af butikken møder vi en af de søde medarbejdere fra Villa Melnik. Hun hilser med hele kroppen og lover at hilse alle.

Vi kører mod Bansko. En svær opgave at tage billeder, for det er så flot alle steder. Træerne står med fantastiske efterårsfarver, bjergene rejser sig op over os,og floden løber lige ved vejsiden.

Vi når Bansko og kører lidt rundt for at orientere os. Der skal laves undersøgelser med henblik på turen til september. Vi går rundt i byen, laver aftaler med forskellige restauranter og et bureau der arrangerer Vandreture. På booking.com kan jeg se at næsten alt er optaget i september,det var ikke så godt. Vi finder dog ud af, at det ikke passer, ved at henvende os til et af hotellerne.

Vi er ved at have styr på en del af turen, så nu kan den snart meldes ud, det glæder vi os til.

Torsdag 26/10

Efter en kold nat drager vi videre mod Rila. Der skal dog lige handles i Blachevograd, en god oplevelse at handle i Kaufland. Vi finder let vejen til Rila, som er dejlig nem at køre. Det går opad’ men ikke stejlt. Det er en meget smuk tur med træerne i lysende efterårsfarver i strålende solskin.

Rila klostret lever til fulde op til vore forventninger. Det er ubeskriveligt smukt. Overalt fornemmer man en rigdom og magt, stor ordentlighed og pragt. Klosterets treetagers bygninger omkranser smukt klostergården. Den afsindigt smukke klosterkirke med utallige billeder overalt både inde og ude. Det er det smukkeste vi endnu har set, en sådan overdådighed. Vi forhører os om guide mhp næste års tur, og får telefonnummer og priser af en sød dame. Guide 20 lev, 8 lev /Pers. Vi spørger en meget sky munk for overnatningsmuligheder, 30 lev, med bad på værelserne, men uden morgenmad. Vi kan ikke se værelserne. På vejen ud møder vi en gruppe med en god guide, Martin.

Vi kører videre, ca 4 km til Ivan Rilski, grundlæggeren af klostrets,hule oppe i bjergene. Vi klatre op ad en sti( kræver mobilitet) og kan følge solens leg i de falmende blade, et smukt syn. Et lille kapel ved grotten er meget smuk og stemningsfyldt. Det siges, at hvis man ikke kan kravle gennem hullet i grottens loft, har man syndet. Gæt hvem der kom igennem og hvem der ikke gjorde.

Rila er bestemt en stor oplevelse

Vi kører ned igen og får øje på et skilt til vineri, 6 km, vi drejer af. Efter at have kørt op ad bakke i et godt stykke tid, ca 5 km, kommer vi til en by, ingen tegn på vineri, ingen skilte ingenting, øv en fuser. Vi vender om, prøver ad en meget hullet vej, men nej. Da vi kommer ned igen, kan vi se, at vi skulle være fortsat gennem byen, pyt.

Vi kører videre til Stops Pyramider, som skulle være nogle smukke bjerge. Vi kravler op og op, ret anstrengende ,og når til første af to sektioner. Her er betagende med eventyragtige klippeformationer og milevid udsigt. Vi beslutter at det er nok kravlen for i dag og vender om.

Vi vil overnatte på parkeringspladsen, så vi går en lille tur ned i byen. Et trist syn med mange forladte huse og forfald. Vi når tilbage og får taget et billede af klipperne i solnedgangen, hvor den rustne farve står klart mod de mørke fra de andre klipper og de farverige træer



Opsamlet af tabt

On the road Posted on Mon, October 30, 2017 13:56:39

Den 14/10-17/10

Teknologiens visdom, eller hvad. Vores dagbogsnotater er forsvundet, så en lille opsummering.

Vi drysser mest rundt fra sted til sted. Her er dejlig varmt, og vi ved, at nordpå er det regn og blæst og lavere temperaturer, så vi har ikke travlt, men nyder solen. De fleste af de byer, vi besøger, bærer tydeligt præg af at sommeren er forbi, og det meste er lukket ned. Byerne er mennesketomme, hvilket kan begrædes, for her er meget smukt.. Vi må sande, at kyststrækningen store dele af vejen omkring Europa er besat med mere eller mindre kønsløse ferieresorter, ærgerligt. Men vi møder mange søde mennesker og har god tid til bare at være. Vi bader, læser, spiller spil, synger og spiller musik. Hver dag flytter vi os lidt, vi skal have kørt strøm på bilen.



Rupite

On the road Posted on Tue, October 24, 2017 21:26:14

Mandag den 23/10

Denne dag skal vise sig at blive ret begivenhedsrig. Vi vågner til en overskyet himmel, men ingen regn. Vi klarer morgenritualerne og olivene får saltvand, så nu skal de hvile i nogle uger.

Vi kører mod Rupite, hvor vi også var for 2 år siden. Stedet ligger på randen af en udslukt vulkan. Området er beskyttet, både på grund af særlig flora og fauna og stedets historiske betydning.

Vi skal besøge et helt særligt kloster. Det er et katolsk kloster, hvis menighed også er tilhængere af Baba Vanka. Det er specielt da hun var clairvoyant i en katolsk verden. Kirken, som er ret ny, er udsmykket med fantastisk smukke billeder i moderne stil, meget forskelligt fra andre katolske kirker, vi har besøgt. De øvrige bygninger i klostret er smukke og stilrene. Vi besøger også Vangas hus, og man har fornemmelsen af, at hun kommer lige om lidt. Et lille hus,hvor hun modtog søgende og gav dem råd og trøst, står også meget levende.

I parken omkring er der forskellige kilder, nogle af dem er så varme, at man kan brænde fingrene

Vi er også i termalbade. En lidt anderledes oplevelse, end de fine komplekser vi tidligere har set indeholde termalbade. Dette er ret primitivt, men fantastisk skønt. At nedsænke sig i det varme svovlholdige vand og bare slappe helt af, det er fantastisk, specielt da det pludselig regner stille og blødt. Vi spiser en let frokost, 3,30 lev=12kr, for to.

Ca 1,5 km derfra ligger en antik romersk by, Heraclea Sintica, som vi også besøger. Vi følger vist ikke den autoriserede rute, for vi kravler lidt rundt i bjerget, inden vi finder derhen. Udgravninger er undervejs, og det er tydeligt at der er tale om et interessant område.

Da vi kører igen, har bilen fået en rigtig ubehagelig lyd’ og vi er klar lover at vi må på værksted. Det regner nu temmelig voldsomt. Vi forsøger at spørge om vej til et værksted uden held, indtil vi får kontakt til en virkelig flink mand. Han kigger på bilen, forsøger at få kontakt til konen, som taler tysk, vi er hjemme hos ham for at se hans bil af samme slags. Det ender med at han kører foran os til Sandanski til en mekaniker. De kigger og undersøger og mekanikeren svejser i ca en halv time, så er det fixet, 150kr. I mellemtiden er vi blevet vældig fine venner med den rare mand, sprogproblem til trods, og han inviterer til, at vi skal komme på besøg, når vi kommer igen til næste år, måske også nu, men, bilen er netop færdig og vi når ikke videre. Et visitkort og en cd og så må vi se hvad der sker.

Baba Vanga var datter af fattige forældre. Som 15årig forsvinder hun efter et voldsomt uvejr. Da man finder hende igen er hun blevet blind, men hun har haft sit første syn. Hun hjælper og trøster mange og forudsiger mange vigtige ting bla. 11. September, klimaforandringer’ Barak Obama, men der er også profetier der ikke passer. Bla lyder hendes profetier omkring Trump, som Obamas efterfølger, ikke helt rigtige. Han skulle være en helt, som samler alle folkeslag, det går vist ikke helt godt med det.

Heraclea Sintica er en hellenistisk by. Udgravning af den er først startet i 2002, og man finder til stadighed ud af flere intersante ting omkring området og dets betydning

Tirsdag den 24/10

Efter en rolig nat med Sandanskis gågade få meter væk, er vi klar til en ny dag. Dagens projekt er, at jeg skal klippes. Vi finder, ved hjælp af en sød dame, en frisør, billig og god, 5 lev =19kr, det er ok. Sandanski er virkelig en by, hvor der kan gøres gode handler, ærgerligt at vi ikke mangler tøj eller sko, får dog købt en bluse. Vi var ret glade for termalbadet i går, så vi kører derud igen. Denne gang koster det kun 3 lev pr Pers= 11kr. Der er næsten ingen mennesker, en hos HH og jeg er alene. Det er så fantastisk skønt.

Tilbage i Sandanski er vejret nu til langebukser, og de er krøbet på turen, øv. Godt en måned på tur er ikke godt for figuren, hmm.

HH er uheldig med batteriskifte på sit ur, det kan ikke samles igen, vi forsøger at få hjælp, men forgæves, håber det kan løses i DK.

Vi besøger byens arkæologiske museum med rester af meget fantastiske kirker. Det tidligere Makedoniens kirkecentrum.

Vi beslutter at spise ude i aften. Kavarma smager skønt, men vores egen mad er ikke ringere.



Bulgarien Melnik

On the road Posted on Sun, October 22, 2017 18:19:55

Søndag den 22/10

Ingen regn, men godt vi sov nede, da det er ret koldt om natten nu. For at få solen kører vi op til Rozhen Kloster, som ligger højt oppe i bjergene. Vi kører en fantastisk flot tur derop. Bjergene er fuldstændig anderledes, kaldes sandpyramider, og træernes efterårsfarver er enestående. Vi får spist morgenmad og rokeret lidt rundt, inden vi går OP til klostreret. Det er virkelig en god oplevelse. Klosteret er særdeles hyggeligt og meget smukt. Malerierne på væggene er meget smukke og veludførte, hvilket også er det klosteret bl.a er kendt for. En dejlig start på dagen. Vi køber honning af den flinke mand, som lånte os toilette.

Via Melnik kører vi mod det næste vineri. Undervejs passerer vi Villa Melnik igen. Vinen vi købte der i går,er så god, at vi vil købe mere. Ejeren, som vi også talte med i går, spørger os, da vi har handlet, om vi har lyst til at hjælpe med at plukke druer. En særlig sød drue høstes i disse dage. Vi er klar, og kort tid efter er vi, udstyret med sakse, på vej ud i vinmarken. En fotograf er med for at tage billeder til bl.a. facebook.Det er en super oplevelse. Det går stærkt med at fylde en kasse, for klasserne er store og flotte. Det er et rigtig god år for denne drue. Vi plukker ca 1 time, så er det nok for i dag. På vej tilbage til vineriet plukker vi nogle spisedruer, uhm. de smager. Vi får to flasker, tror vi, rigtig god vin. En lille snak om olivenbearbejdning foranlediger at vi får lov at se hendes oliven. Vi når også at hilse på hendes mand, Nikola, som også er en vældig flink mand.

Vi kører videre mod næste vineri, som er et organisk vineri i Kromodovo, Orbelus. Vejen dertil er meget dårlig, men vineriet særdeles fint. Vi får rundvisning sammen med et bulgarsk par, som har boet i USA en del år. En fin rundvisning, som afsluttes med vinsmagning i et lokale med fantastisk udsigt over vinmarkerne. Meget, meget fin vin. HH er klar til at investere stort, så godt jeg er med.

Vi kører tilbage til Melnik og går en lille tur i den hyggelige gade. Lidt vin, brød tzatziki og ost på en bænk i parken, HH finder guitaren. En god dag, i morgen giver det vist regn”….



Next »